Til smilebåndet - www.denfinurligeside.dk

Sådan løses finanskrisen

Den rige turist gik ind på hotellet i en lille by.

Hun lægger en 1.000 kr.-seddel i receptionen og går op for at kigge på værelset.

Hoteldirektøren tager straks de 1.000 kr. med sig og løber hen til slagteren og betaler sin regning.

Slagteren tager pengene og betaler bondemanden for det kød, som han har købt på klods.

Bonden tager pengene og betaler sin regning på benzintanken, hvor han har tanket på kredit.

Bestyreren af benzintanken går til den lokale luder og betaler sin gæld på 1.000 kr.

Luderen går hen på hotellet og betaler hvad hun skylder med 1.000 kr. sedlen.

Hoteldirektøren lægger sedlen på disken.

Turisten kommer tilbage til receptionen. Hun bryder sig ikke om værelset og tager sine 1.000 kr. tilbage.

Ingen har tjent så meget som en øre, men hele byen er gældfri og alle ser fremtiden an med sindsro.

Omtrent sådan kommer finanskrisen til at slutte!

En flok veninder tager til centret for at finde deres ægtemænd.

På 1. sal står der et skilt på døren hvor der står: "Disse mænd har et job og elsker børn." Kvinderne læser skiltet og siger: "Ja, det er jo ikke så dårligt, men hvad mon der findes højere oppe?" Så de går op.

Skiltet på 2. etage siger: "Disse mænd har et højt betalt job, elsker børn og ser ekstremt godt ud." "Ikke dårligt," siger kvinderne, "men hvad mon vi finder højere oppe?"

Skiltet på 3. etage siger: "Disse mænd har et højt betalt job, elsker børn, ser ekstremt godt ud og hjælper til i huset."

"Wow," siger kvinderne, "Meget fristende, men der er mere højere oppe?" Og de går igen en etage op.

Skiltet på 4. etage siger: "Disse mænd har et højt betalt job, elsker børn, ser ekstremt godt ud, hjælper til i huset og har en stærk romantisk og sexet udstråling." Det er næsten ikke til at klare, tænker kvinderne, "Men tænk. Hvad kunne der ikke vente os på øverste etage!"

Så de går op på øverste etage, og skiltet siger: "Denne etage er her bare for at bevise at kvinder er umulige at gøre tilfredse. Tak for jeres besøg, ha' en god dag".

Brugsanvisning til Storebæltsbroens betalingsanlæg

For Mænd
1) Kør frem til lugen
2) Betal
3) Kør videre

For Kvinder
1) Kør frem til lugen
2) Bak tilbage til lugen
3) Kør lidt frem igen
4) Find pungen i tasken
5) Prøv handskerummet
6) Prøv frakkelommen
7) Tøm tasken på passagersædet og tag pungen
8) Tag betalingskortet
9) Rul vinduet ned
10) Kør lidt frem og tilbage, så du kommer tæt nok på lugen
11) Indsæt betalingskortet i slidsen
12) Vend kortet om
13) Vend kortet om igen
14) Tryk på "godkend"
15) Tag kortet retur
16) Bed om en kvittering
17) Kravl over i bilens højre side, stig ud, gå rundt om bilen og find betalingskortet på jorden
18) Kravl ind igen
19) Læg betalingskortet på plads og fyld lommerne igen
20) Rul vinduet op
21) Rul vinduet ned
22) Tag kvittering
23) Rul vinduet op
24) Start bilen
25) Kør
26) Start bilen igen
27) Kør
28) Slip håndbremsen

En blondine kommer ind på et bankkontor i København og beder om at få et
lån.

Hun siger at hun skal sydpå i Europa på forretningsrejse i to uger, og er
nødt til at låne 5.000 kroner.

Bankmanden siger at han behøver en form for sikkerhed for lånet.

Blondinen gi´r ham da nøglerne til en splinter ny Mercedes som står
parkeret på gaden udenfor banken.

Dette fungerer fint og banken accepterer bilen som sikkerhed for lånet.

Bankmanden og de andre i banken får sig alle en god latter på blondinens
bekostning, som bruger en Benz til 1.8 millioner som sikkerhed for et lån
på 5.000 kroner.

Han kører så bilen ned i bankens garage og parkerer den der.

To uger senere kommer blondinen igen og betaler de 5.000 plus rente 31
kroner tilbage.

Bankmanden siger til blondinen: "Vi er meget glade for at De ville låne
hos os, men vi er alle en smule forvirret... Mens De var borte tjekkede vi
Dem og opdagede, at De er multimillionær.

Det, som forvirrer os er, at De behøvede at låne 5.000 kroner?"

Blondinen svarer: "Hvor ellers i København kan jeg parkere min bil i to
uger for 31 kroner?!

Folk over 25 burde være døde!

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne, 70´erne, ja til og med tidligt i 80'erne ikke have overlevet. Vores børnesenge var malet med blybaseret maling. Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede bar ingen af os hjelm.

Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags.

Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!

Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.

Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte man at løse problemet. Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt!

Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm, surroundsound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud. Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det.

Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til Trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og
græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.

Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!

Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige, de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen.

Og du er en af dem.

Til lykke!!!